Rygestop

Vil du lægge tobakken på hylden? Hos Center for Diabetes har vi forskellige tilbud til dig, der vil stoppe med at ryge.

Rygestopkurser

I Center for Diabetes afholder vi rygestopkurser i grupper med 7-12 deltagere for borgere med type 2-diabetes eller hjertesygdom. Vores rygestopkursus hedder FIT og KVIT og er til dig, der vil kombinere rygestop med motion.

Du får inspiration til mere motion i hverdagen, samtidig med at du arbejder henimod at opfylde dit eget ønske om at blive røgfri. Alle kan deltage uanset alder og tidligere erfaring med rygestop og motion. Gruppen mødes én gang om ugen i seks uger. Hvert møde varer 2-2½ timer.

Du har også mulighed for at få et individuelt rygestopforløb, som består af op til fem møder. Hvis du ikke er røgfri endnu, men motiveret, kan du tilbydes et nyt rygestopforløb. Der er ingen begrænsninger på antallet af rygestopforløb.