Sådan får du et forløb

Det er gratis at gå i Center for Diabetes, men det kræver en henvisning. Her kan du læse mere om, hvordan du kommer i gang med dit forløb.

1. Få en henvisning 

Vores tilbud er henvendt til dig, der har en hjertesygdom eller type 2-diabetes og bor i Københavns Kommune. 

Fortæl din læge eller hospitalet, at du er interesseret i et forløb hos os. Så kan de sende en henvisning. Det er gratis at gå i Center for Diabetes. 

2. Første samtale 

Når du har fået en henvisning, bliver du indkaldt til en samtale hos os.

Her møder du din kontaktperson, som er en af centrets sundhedsfaglige medarbejdere. I tager en snak om dét, der er vigtigt for dig, og sammen finder I ud af, hvad dit forløb skal bestå af. 

Velkommen til Center for Diabetes - vi glæder os til at møde dig og vise dig vejen til et godt liv med din sygdom.