Header menu

Corona-virus:

Corona-virus påvirker fortsat en del tilbud og services, som er ændrede eller åbne med restriktioner. Læs mere på kk.dk/corona

Knækbrød

Se hvordan, du kan bage dit eget knækbrød med de frø og kerner, du har i dit køkkenskab.

 

Knækbrød

(Dejen rækker til to bageplader, ca. 40 stk.)

 

Du skal bruge:

2 dl hvid hvedemel eller en anden type fuldkornsmel

1,5 dl hvedemel

1 tsk. bagepulver

2 tsk. salt 

1 dl solsikkekerner

1 dl sesamfrø

1 dl græskarkerner

1 dl hørfrø

1 dl havregryn, finvalsede

2 dl vand

0,5 dl olie

 

Sådan gør du:

Tænd for ovnen 200 grader.

Bland hvedemel, hvid hvedemel, bagepulver og salt godt i en skål.

Tilsæt solsikkekerner, sesamfrø, græskarkerner, hørfrø og havregryn og rør sammen.

Tilsæt vand og olie og rør til en jævn masse.

Kom halvdelen af dejen ud på et bagepapir, og læg et stykke bagepapir over. Rul derefter dejen ud mellem papirerne til det har en passende tykkelse.

Markér dejen med en skarp kniv i passende størrelser (ca 5x7 cm).

Bag knækbrødet i en forvarmet ovn (varmluft) i 15-20 minutter til det er gyldent.

Lad knækbrødet køle af på en bagerist.

Inspiration til opskriften er fundet på: www.diabetes.dk